10 ting du skal holde øje med, inden du sætter dit kryds

10 ting du skal holde øje med, inden du sætter dit kryds

Der er lige nu 5 statsministerkandidater til folketingsvalget senest i år.

Er det nu godt eller skidt?

Det er forvirrende, siger mange. På den anden side er det for det meste positivt at have noget at vælge imellem – rejsemål, film, produkter, partnere – vi vælger hele tiden mellem mange muligheder. Så hvorfor egentlig ikke statsministerkandidater?

Men hvem skal vi vælge? Hvad går vi efter? Hvad betyder noget, når vi sætter vores kryds?

Her er 10 områder, du kan tænke over og lade dig inspirere af, inden du vælger den kommende statsminister:

1. Indhold
Hvem har det bedste indhold, den bedste politik, de bedste værdier, de mest spændende visioner for Danmark?

Hvad vil de med Danmark? Og hvorfor vil de det?

Hvad vil de med klimaet, miljøet, økonomien, forsvaret, uddannelser, kultur etc., etc. – og hvorfor vil de det?

Har de et gennemarbejdet politisk program? Hvad har de tænkt sig at få gennemført?

Indhold tæller.

2. Formidlingsevne
Hvem kan forklare, hvad de de vil, klart og tydeligt? Hvem kan forklare komplicerede problemstillinger, så de er til at forstå?

Vi overfodres med informationer døgnet rundt. Det er vanskeligt at følge med. Vi har måske derfor brug for en statsminister, der magter at forenkle uden at gøre budskaber for simple.

En statsminister med pædagogisk tæft. Jørgen Clevin anno 2018/19.

3. Begejstringsevne
Hvem kan inspirere, motivere og begejstre?

Nogen, der kan tænde andre. Nogen, der ser ud til selv at være tændt.

“Vil du tænde, må du brænde.”

Sådan lød mottoet for sønderjyske gymnastikinstruktører ved århundredeskiftet.

Hvilken af kandidaterne kan begejstre med hensyn til grøn omstilling? Hvem kan begejstre med hensyn til at stå op og gå på arbejde? Hvem kan appellere til lysten til at blive bedre – både fagligt og socialt? Hvem kan hidse befolkningen op til at brænde efter at lære nyt?

Og hvem har en sund fornemmelse for, hvad der er værd at bevare?

Kan man høre det på dem? Kan man se det på dem? Kan man mærke det?

4. Troværdighed
Hvilken kandidat fremstår mest troværdig? Hvordan er udstrålingen? Er det en statsmand/-kvinde værdigt?

Hvad vil det i øvrigt sig at have tyngde? Er det udseendet? Måden at gå på? Tonen?

Hvis man skal lede et land, må man besidde gravitas – tyngde – både over for det nationale publikum og ikke mindst på den internationale scene.

Hvordan står det til med tyngden hos Lars Løkke, Mette Frederiksen, Uffe Albæk, Pernille Skipper og Pernille Vermund?

Hvem vil vi helst se træde ud af en limousine foran Berlaymont i Bruxelles? Og se på et foto af europæiske statsledere?

5. Hjertet
Vi stemmer med hovedet, og vi stemmer med hjertet.

I politiske diskussioner dominerer hovedet som regel. Men hvor er hjertet?

Kan du på skærmen eller live mærke hjertet hos den enkelte kandidat? Kan du mærke, hvad hjertet banker for? Hvad kandidaten virkelig er optaget af – sådan helt personligt?

Det bliver spændende at følge hele 5 kandidaters evne til at ramme de danske følelser. Det danske DNA. Evnen til at gå ind i danske hjerter med træsko på.

6. International kapacitet
Hvilken kandidat vurderer vi vil bedst repræsentere Danmark på den internationale scene?

Når vi deltager i de store sportsturneringer, sender vi kun de bedste. Sådan må det også være inden for politik. Altså hvem kan vi sende til f.eks. EU og så regne med, at han/hun kan repræsentere landet på værdig vis?

Det handler om sprog, kommunikationsevne og international social intelligens. Hvem er god på scenen – og hvem er god i kaffepauserne? Hvem besidder evnen til at bygge bro på tværs af personlige, politiske og kulturelle forskelle?

7. Holdledelse
Hvilken af kandidaterne er bedst til at sætte et hold og få det til at spille i verdensklasse?

Det danske politiske system kræver holdspil. Kompromisser. Få ender til at mødes. Snakke modsætninger til rette. Hvem er mon bedst til det?

Hvem ser ud til at have tæft for at vælge de gode spillere? Og hvem kan få alle til at trække på samme hammel? Og hvem ser ud til at kunne løse de konflikter, der uvægerligt vil opstå, når der skal træffes beslutninger?

8. Humoristisk sans
Hvordan står det til med humoren hos kandidaterne? Hvor alvorligt tager de sig selv? Er selvironi og selvdistance del af deres repertoire? Kan de få et publikum til at le?

Kan de bruge humoren som et effektivt våben til at skabe fællesskab og samhørighed ?

9. Det private
Hvad laver kandidaterne, når de ikke bedriver politik?

Det er dejligt at vide, at Macron er en fremragende pianist og er litterært velbevandret. Han er gift med Brigitte Macron – gymnasielærer. Han fulgte hendes timer i skuespil.

Hvad ved om det private omkring kandidaterne? Deres familieforhold? Deres partner? Deres lige i øvrigt – hvad de laver, når de ikke arbejder?

10. Mavefornemmelsen
Keep it simple – hvad siger maven?

Drop hovedet – brug maven. Måske en gangbar mulighed.

 

Dette var 10 ting at kigge efter fra nu af og frem til valgets afholdelse.

Det er ikke ligegyldigt, hvem der står i spidsen for Danmark. Ledelse er helt afgørende. Det gælder i familien, på arbejde og også når vi taler om det at lede et land/et folk.

Det bliver spændende. Vi er klar.

May the best man/woman win.

4 Råd om forandringsledelse + Opmuntring til lederen, som står overfor forandringer

At være leder i en forandringstid kan være svært. Det skyldes i høj grad det grundpræmis, som præger alle mennesker: Vi bryder os ikke om forandringer – både fordi det er nemmest at gøre, som vi plejer, og fordi vi frygter, at forandringerne bringer noget dårligt med sig.

I dette indlæg får du 4 tips til, hvordan du håndterer forandringer.

Fordi det kan være udfordrende at holde hovedet højt igennem en forandringsproces, som helt eller delvist bliver mødt af modstand, finder du i dette indlæg også 5 eksempler på forandringer – som var præget af stor modstand – men som blev en stor succes. Lidt opmuntrende læsning til dig, som står midt i en forandringsproces.

Frygten mod forandring er et urinstinkt

Mennesket frygter det ukendte, og det er der gode grunde til. Når mennesket har skullet udforske hidtil uudforskede områder, har vi været bange. Vi har frygtet, hvad der ville møde os på det nye sted. Og det har vi haft god grund til – et utal af mennesker har ofret deres liv på at udforske nyt land til fordel for os andre – men med deres eget liv som indsats.

Frygten for det ukendte er med andre ord et urinstinkt, som stadig har en hvis magt i den moderne verden. Eller oversat til en kontekst, hvor det ikke nødvendigvis handler om at udforske “nyt land”, men så det passer til en hvilken som helst forandringskontekst:

“Mennesker hader forandringer”  

(Soulaima Gourani)

Frygten har og vil altid være der – i hvert fald under de omstændigheder, som i dag udgør rammerne for menneskets eksistens. Frygten er et grundpræmis – vi kan kæmpe imod den, men aldrig bekæmpe den.

4 Råd om forandringsledelse

1 Tydeliggør forandringernes formål
Gør det tydeligt for medarbejderne, hvorfor forandringerne er fordelagtige for virksomheden. Hvilke fordele giver de nye forandringer i fremtiden? Sørg for at tydeliggøre forandringernes formål, og understreg, at I ikke forandrer for forandringens skyld!

2 Acceptér en hvis modstand
Du har sjældent opbakning til alt, hvad du gør fra alle medarbejdere. Du er leder, og det indebærer, at du træffe de svære beslutninger. I bliver aldrig enige om alting, derfor må du som leder ofte acceptere en hvis modstand i en periode.

3 Hold ud

Rom blev ikke bygget på én dag. Det kan være et langt sejt træk at implementere forandringer. Acceptér, at det er krævende for medarbejderne at omstille sig, og at det kræver tid og støtte fra din side.

4 Lyt

Nogle gange er modstand mod forandringer berettiget. Bed dine medarbejde formulere deres kritik konstruktivt og lyt. Har de en pointe, som kan gøre projektet bedre, og som tilmed delagtiggør dem i projektet, hvilket understøtter punkt 1? Tænk over det, og lyt eventuelt.

 

Opmuntring til lederen i en forandringsproces

Nu til den opmuntrende del. Her kommer der 5 eksempler på nytænkning/forandringer, som blev mødt med stor modstand, men som alligevel blev en succes. Måske kan du endda sætte pris på, at du ikke skal lede processen, hvor de første industrirobotter skal implementeres i den danske industri?

 

1 Bilen

Bilen, som i dag indgår som en naturlig bestanddel i vores hverdag, blev, da den tog sine spæde skridt, mødt med massiv modstand. Husk på, at selvom en forandring i dag kan virke overvældende og “farlig”, så kan den, når forandringens modstand har lagt sig, blive uundværlig.

Tiden, hvor en mand skulle gå foran et automobil med flag og signalhorn for at advare øvrige trafikanterne, er for længst forbi.

2 Internettet

I 1991, da den første hjemmeside blev publiceret, havde mange mennesker svært ved at se, hvordan internettet skulle bringe noget godt med sig. Den skepsis er i dag gjort til skamme, og langt de fleste af os søger flittigt på Google, når vi har brug for svar.

3 Industrirobotter

De udfører monotomt arbejde effektivt og i et tempo som intet andet. Mange frygtede og frygter stadig, at robotterne stjæler arbejdspladser. Robotter skaber dog, ifølge cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal, flere jobs end de stjæler. Den historie er endnu ikke slut, men lad os kalde den en succes – for nu!

4 Online Shopping

Kan du huske den udbredte skepsis for at opgive kreditkortoplysninger på nettet af frygt for at oplysningerne skulle blive misbrugt? I dag handler 3,4 mio. af danskerne på nettet, og e-handel udgør ca. 10% af den samlede detailomsætning.

5 Digitalisering af den offentlige sektor

Hver 3. dansker var i 2014 (stadig) skeptisk overfor digitaliseringen af den offentlige sektor, det viste rapporten IT i praksis, som blev udgivet af Dansk IT og Rambøll Management. Hvor skeptiske har de ansatte mon været, da de indledningsvist blev introduceret for digitalisering? Dit gæt er lige så godt som mit!

 

Jeg håber du fik et afbræk fra en – måske anstrengt – forandring.

Fortsæt det gode arbejde, og god vind med forandringsprocessen!

 

Mangler du en professionel sparringspartner under forandringsprocessen?

Jeg tilbyder ledersparring med hjerne og hjerte, og vi tager udgangspunkt i dine udfordringer her og nu.

Kontakt mig for en uforpligtende konsultation.

6 måder at turbomotivere dig på!

7 måder at motivere dig på

Vi er ved starten af et nyt år. De fleste sætter sig nye mål for året: Nytårsforsætter.

Undersøgelser viser, at de fleste opgiver deres nytårsforsætter efter ganske kort tid. De gider ikke alligevel. En af grundene handler om motivation. Altid et interessant emne.

Hvad driver dig? Hvorfor gør du det, du gør? Indre eller ydre motivation? Og hvordan holder du dampen oppe?

Der findes mange bud på, hvordan du skaber din motivation og – ikke mindst – bevarer den.

Her er 6 spørgsmål, du kan stille dig selv for at turbomotivere dig, så nytårsforsætter bliver til virkelighed:

1. Giver det mening, det du laver? Uden mening, ingen motivation.

2. Lader du dig distrahere? Mindre mail, mindre mobil – mere fokus.

3. Kig ud i fremtiden – hvordan ønsker du, den skal se ud?

4. Husker du at belønne dig selv? Også undervejs? Rejsen mod målet skal være sjov – ellers ryger motivationen.

5. Er der nogen, der holder dig ansvarlig? Støtte og en du forpligter dig over for motiverer dig til at nå dine mål.

6. Hvor lang er rejsen mod målet? Sæt turbo på, f.eks. ved at lave delmål, som du kan fejre undervejs.

Spørgsmålene er baseret på denne artikel om motivation.

Jeg håber de kan inspirere dig til at opnå dine mål i det nye år.

Held og lykke!