GLEM DET MED MÅL – VÆR NEGATIV!

 

Er det godt at have mål? Kan alt for ambitiøse mål stille sig i vejen for, at du når dine mål?

Skal man absolut være positiv? Er det ikke bedre at have en sund, kritisk indstilling til sig selv og sine omgivelser? Er det i virkelighed den danske natur i en nøddeskal. Ja…….., men………..

Denne video repræsenterer en britisk stemme i et amerikansk domineret internet. Derfor er den faktisk en lise at se. Den giver dig en indsprøjtning imod at være alt for positiv i din måde at tackle dig selv og dine omgivelser på.

Det handler om kultur. I Danmark er vi opdraget til at være kritiske, skeptiske og lidt tilbagelænede og afventende. Det kan godt være træls at være i stue med den facon til tider. På den anden side kan vi ikke matche amerikanere, når det kommer til at være positiv, begejstret og tændt.

Videoen argumenterer for at mål kan stille sig i vejen for succes. I stedet skal man bevare en fleksibilitet og justere løbende som tingene nu udvikler sig. Forretningsplaner kan være meget godt – men de afspejler sjældent virkeligheden. Og de skrives mest af hensyn til andre – uddannelsessteder, revisorer, advokater, banker.

Endvidere skal man kunne håndtere negative følelser. Man behøver ikke kunne lide noget for at gøre det. I stedet for store ambitiøse mål og planer – så små skridt dagligt, der fører i den rigtige retning.

Det kan være løbe 6 km hver dag – fra i dag. Halvere kaffedrikkeriet fra i dag. Skrive 500 ord om dagen, hvis man vil være forfatter.

Og så skal man måske lære at nyde usikkerheden. Vide, at ingen ved, hvor tingene ender – men

være til stede her og nu – og så tage bestik af det.

Se videoen – dens budskaber vil uden tvivl vinde genklang hos et dansk publikum. Engelske og danske stemmer klinger godt sammen.