HVAD BRÆNDER DU FOR?

the-right-job

Jeg møder mange hver dag, der spekulerer over, om de befinder sig på den rette hylde. Undersøgelser viser, at måske 50-60% hver dag overvejer, om de ikke hellere ville have et andet job. Måske tænder selve jobbet ikke. Måske er men ikke så vild med kollegerne. Måske er lønnen for lav. Eller der kan være mange andre grunde.

En god øvelse er følgende: prøv at analysere dit arbejde. Tre spande: 1 til lortearbejde, 1 til ok arbejde, en til fantastisk arbejde. Hvordan er fordelingen på de tre spande? Opgaven går derefter ud på at flytte – for de fleste formentlig – så meget som muligt over i spanden – fanastisk arbejde – og minimere mængden af lortearbejde.

Mange stiller sig tilfreds med OK arbejde. Du går på arbejde, alt er sådan set i sin skønneste orden – der er bare det, du tænder ikke rigtigt på det. Talte forleden med en restassessor – et glimrende job med masser af ansvar, gode kolleger og fin løn. Men hun brændte for noget andet nemlig at male.

Hvad skal hun gøre? Svært at svare på. Måske – måske ikke. Her er det godt at have nogen at tale med og drøfte ægte personlige dilemmaer. Det går udfordringer tydelige, klarere, lettere at forholde sig til. Det er, når du formulerer dig over for andre, du finder ud af, hvad både mave og hoved siger til det, du tænker.