Savner du kvalificeret sparring fra andre ledere?

Hvilken-vaerdi-giver-et-ledernaetvaerk

Leder: Et lederjob er faktisk ret ensomt

Det er en kendsgerning, at mange ledere ikke kan finde tilstrækkelig sparring internt i virksomheden. Her kommer der ofte et ledernetværk ind i billedet – min anbefaling er, at du vælger ledernetværk med omhu.

“Jeg har desværre ikke nogen, jeg for alvor kan diskutere mine udfordringer med. Der er masser af netværk – men jeg synes sjældent, det er umagen værd, når jeg tænker på den tid, jeg investerer. Et lederjob er faktisk ret ensomt”

Sådan sagde en leder for en større virksomhed, da jeg for nogle måneder siden sad og svedte med ham i en sauna efter en tur i Horsens Fjord.

Det fik mig til at sætte fuldt blus under ideen om at lave en Mastermindgruppe – et ledernetværk, der skulle adskille sig radikalt fra de fleste andre netværksgrupper.

Her skulle ledere opnå kvalificeret og effektiv sparring om ledelsesrelaterede og personlige udfordringer – sparring i særklasse, som en af deltagerne efterfølgende har udtalt.

Ledernetværk med sparring i særklasse

Netværket fik navnet: “Mastermind”. Og deltagerkredsen er begrænset til 4-6 personer. De udtages af mig efter nogle nøglekriterier. De skal være ambitiøse, de skal have et ægte ønske om professionel og personlig udvikling. De skal være villige til at vise fuld ærlighed og åbenhed. Intet må stikkes under stolen. Alt skal kunne diskuteres. Og de skal være indstillet på både at give og modtage af et godt hjerte.

Vi mødes 4 gange årligt. Hvert møde tager udgangspunkt i et tema, og heraf har programmet fået overskriften: “De 4 årstider”. De overordnede temaer er personlig udvikling, ledelse, samarbejde og innovation.

Møderne afvikles omkring det hjemlige spisebord. Der er ingen powerpoints. Der er ingen mobil.
Møderne varer 8 timer. De er intensive, inspirerende og fornøjelige.

Deltagerne bringer selv brændstof med til bordet. Det er i hovedsagen deres problemstillinger, der drøftes. Det betyder, at den enkelte deltager trænes i at fremlægge en problemstilling klart, tydeligt og med engagement.

De øvrige deltagere giver så sparring på højt niveau. Eftersom de er omhyggeligt udvalgt på grund af deres solide kompetencer, giver de meget værdifuld sparring hurtigt og effektivt.

Hvad siger deltagerne?

Deltagerne sætter pris på de uformelle rammer og den ærlige men ambitiøse dialog med ligesindede.

“Den uformelle stemning, deltagernes optimistiske og positive indstilling koblet med den nødvendige ærlighed, åbenhed og skarphed var fundamentet for en række fremragende samtaler om relevante emner.”

“Det er en stor fordel, at gruppen ikke er større. Jeg kan også godt lide, vi ikke kommer fra samme branche. Vi ikke er forudindtagede, men kan give kvalificeret og nøgtern feedback. Det er en stor, givende og meget værdifuld styrke.”

“Da vi alle er engagerede ledere, så er det en både livlig, levende, inspirerende, ærlig og meget værdifuld dialog. Mange timers ‘snak’, ‘venden problematikker’, dybe panderynker og gode grin senere løses alt op eller forløses. Ny inspiration, nye ideer og ny energi til at gøre en forskel. Sparring i særklasse.”

Vil du være en vinder?

De fleste ledere vil selvfølgelig gerne være så dygtige som muligt. Kunne håndtere personlige og professionelle udfordringer på en måde, der giver resultater for virksomheden og det personlige liv.

Det kræver en indsats. Personlig udvikling og træning i særklasse. Og som i sport – jo mere du træner, jo større sandsynlighed for, at du vinder. Og hvem har ikke lyst til at vinde – med respekt for at vi alle kan have meget forskellige fortolkninger af, hvad det vil sige at vinde. Også dette er en messe værd i godt selskab i en intim kreds.

Opstart: I foråret 2018

I foråret 2018 starter jeg et nyt Mastermindhold, og du kan allerede nu sikre dig en plads. Ved tilmelding senest d. 15/11 giver jeg en Early Bird Bonus, som består af en 1:1 coaching session ved mig enten i løbet af 2018 eller efter Mastermindforløbets afslutning.

Møderne finder sted i 8350 Hundslund, som er beliggende ca. 35 min. fra Aarhus. Netværket er derfor særdeles velegnet for deltagere med base i Odder, Skanderborg, Aarhus, Horsens og omegn, men deltagere fra hele landet er velkomne.

Bemærk, jeg giver en Early Bird Bonus til deltagere, som tilmelder sig senest 15/11 2017. Bonussen består af 60 min 1:1 coaching under/efter Mastermindforløbet.

Early Bird Bonus

Tilmelder du dig før 15/11 2017 modtager du en Early Bird Bonus, som består af 60 min. personlig coaching. Denne coaching session kan enten afholdes sidenløbende med Mastermindforløbet eller umiddelbart efter forløbets afslutning.

Early Bird Bonus: 60 min coaching v/tilmelding før 15/11

Læs mere

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.

Povl Christian Henningsen
+45 21757509
mail@henningsenglobal.com